Vi lægger massive trægulve og bruger kun træ af den bedste kvalitet. Vi arbejdet tæt sammen med vores leverandører og tager med i skoven for at følge træernes udvikling. Vi laver selv den sidste forarbejdning og behandling af plankerne, så de passer til vores enkelte projekter. Derfor kan vi også stå inde for vores produkter, for vi har haft hver eneste planke i hånden!
Massive trægulve byder på et væld af variationer, alt efter hvilke træsort og behandling du vælger. Også i bredden og længden af planker eller valg af parketmønster kan du variere i en uendelighed, så du får det resultat, du drømmer om. Har du en idé til en helt særlig udformning af dit nye gulv, hjælper vi gerne med at skabe en specialløsning .
Vi har pladsen og forholdene til at opbevare træet, så vi altid kan levere de ønskede produkter til vores kunder. Uanset om det er et projekt, hvor vi lægger gulvet, eller hvor kunden selv står for det. Vi rådgiver gerne om valg af træsort og behandling samt lægning af gulvet. Vi har arbejdet med trægulve siden 1993, så vi ved, hvad vi snakker om.
Ejerne af dette hjem nord for København ønskede sig douglas-gulve i fulde længder fra væg til væg, som vi i dansk plank har leveret og monteret. Douglas-plankerne er behandlet med hvid sæbe, som giver et blødt hvidt skær til træet, mens du stadig kan se åretegningerne.
Dansk plank har leveret brede douglas-planker i op til 10 meters længde til dette moderne hjem i Esbjerg. Gulvet lægges gennemgående fra rum til rum og skaber en rolig, lys helhed. Sæbebehandlingen giver douglas-træet et blødt, hvidt skær, der spiller smukt sammen med boligens indretning.
Denne villa i Hellerup er blevet totalrenoveret. Ejerne valgte et sildebensgulv i egetræ, som vi i dansk plank har haft fornøjelsen af at lægge.